Kom på sne

Prøv alternativ træning

Hold dig opdateret

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret med Langrendsguiden.dk’s nyhedsbrev! Så misser du ikke et eneste tip, trick eller nyhed, der bliver offentliggjort på siden! [Læs mere…]

Langrend - danskernes nye vintermotion?

Danmark har de seneste par vintre ikke været begunstiget af alt for mange gode skidage i træk, hvor man har kunne finde langrendsskiene frem.

Men det har ikke kunnet ændre på, at når der falder sne i Danmark, så går det stærkt. På ganske få timer bliver der bliver kørt langrendsspor op flere steder i landet, og mange tager sig en langrendstur.

Et spændende tankeeksperiment er derfor, hvor mange aktive langrendsløbere der mon ville være i Danmark, hvis vi bare var sikre på, at der hver vinter var 20-30 dage med brugbare sneforhold!?

Eller hvis fandtes en skitunnel i nærheden af en af landets større byer, ligesom der findes i for eksempel Gøteborg!?

Man behøver ikke at kigge meget længere end til Sverige for at konstatere, at rigtigt mange danskere har langrend som en prioriteret sportsgren. Vi har for eksempel i snart nogle år i træk været det land, der sendte 3. fleste deltagere til Vasaløbet!

Ikke overraskende bliver vi overgået af Sverige og Norge. Men vi giver altså deltagermæssigt baghjul til skisportsnationer som Finland og Tyskland!

Har du for øvrigt styr på, hvordan du kan få fat i startnummer til Vasaløbet?

Prøv kræfter med skiskydning

Et af de nyere skud på skifamiliens stamtræ er skiskydning eller biathlon, som det også kaldes internationalt.

Indtil videre er der kun ganske få danskere, der dyrker denne disciplin. Men hvis du gerne vil prøve at mærke på egen krop, hvordan det føles at forsøge at ramme plet med høj puls, så læs blandt andet om klubben BallerupBiatlon, der et par gange om året arrangerer store løb.