Vestcuppen skudt i gang i Faaborg

Rulleski skiskydning i Faaborg sidst i april - instruktion og træning
Der lyttes koncentreret fra deltagerne, da der blev givet de sidste instruktioner inden starten på løbet i rulleskiskydning.

Der var kugler og knald i luften, da årets første Vestcup fandt sted i Faaborg med hele 28 deltagere på startstregen til skiskydning på rulleski.

Rulleski skiskydning i Faaborg sidst i april - instruktion og træning
Der lyttes koncentreret fra deltagerne, da der blev givet de sidste instruktioner inden starten på løbet i rulleskiskydning.

 

Årets første rulleskiløb i Vestcup-regi blev bogstavelig talt skudt godt i gang, da den første afdeling blev afviklet som rulleskiskydning den sidste dag i april måned.
Her havde 28 deltagere fra alle dele af landet taget vejen til sydfynske Faaborg for ikke bare at dyste på fart på rulleskiene, men også om hvem der var i stand til at holde åndedrættet bedst under kontrol, når de 4 gange 5 skud skulle sendes af sted.

Læs også: Hvornår er næste rulleskiløb i Danmark? Se oversigtskortet her…

Men der var mere end krudtrøg i luften i timerne op til løbsstart. Faktisk viste DMI’s vejrkort og nedbørsradar nemlig, at der netop denne dag lå et tykt regnbælte lige midt ned gennem landet, således at Jylland og Sjælland havde bragende solskin, mens et besøg på Fyn mere lignede en pænt fugtig fornøjelse.
Heldigvis stoppede regnen meget symbolsk, efterhånden som deltagerne dukkede op i Faaborgs nyrenoverede skyttehus.

Indlagte udfordringer

Selve skydningen foregik inde fra skyttehuset, hvilket betød en lille ekstra rulleski-teknisk udfordring, da der var en dørtrin, der skulle forceres for at kunne ind i bygningen. Det betød yderligere overvejelser omkring, hvorvidt det var smartest at tage rulleskiene af udenfor, eller at klare udfordringen med et lille ekstra hop.
Inden start fik alle deltagere mulighed for at få instruktion og gode råd fra den lokale skytteklubs frivillige hjælpere. Herefter blev løberne sendt af sted ud på første runde i startgrupper á 6 personer.

Skiskydning faldmål alle nedlagt
Selve ruten i Faaborg er på 3,3 kilometer og går fra skyttehuset ned mod vandet til det naturlige vendepunkt i en rundkørsel tæt ved vandet. Der er cykelsti langt det meste af vejen, og trafikken på ruten er ikke skræmmende. Mange deltagere valgte derfor at gøre brug af den bedre plads på vejen frem for den ujævne asfalt på cykelstien.

Hos damerne var det ikke overraskende Dorte Rønning, der var hurtigst, mens Hannah Marsi og Mette Skovgaard blev tildelt de efterfølgende pladser.
Hos herrerne havde Nikolaj Kolte (Holstebro Skiklub) dagens hurtigste tid med Morten Balslev (Aarhus Skiklub) og Christian Borch (Københavns Skiklub) på de efterfølgende pladser.

Du finder den komplette resultatliste her…




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*