Den danske tilmelding til Vasaloppet startet

Vasaloppets Vinter-vecka består af en lang række forskellige løb

Den særlige danske tilmelding til Vasaloppet 2017 blev officielt skudt i gang torsdag den 14. april 2016, og efter 5 dage er over en tredjedel af startnumrene allerede blevet solgt.

 

Danmark har de seneste par år været den 3. største deltagernation i Vasaloppet, og efter de første par dage med den danske tilmelding til Vasaloppet 2017 åben, så tegner det til, at det også kommer til at ske den kommende vinter.

Et hurtigt kig på den danske tilmeldingsside afslører i hvert fald, at der efter præcis 5 dage er blevet solgt 170 startnumre med eller uden tilhørende transport. Det svarer til, at der blevet solgt lige over en tredjedel af alle de tilgængelige startnumre, der er særligt reserveret til danske langrendsløbere.

Da den officielle svenske tilmelding åbnede i marts, lykkedes for 215 danske løbere at få fat i et af de attraktive startnumre. Det betyder, at der i skrivende stund er lige under 400 danskere klar til den kommende vinters Vasaløb!

Læs også: For sent ude? Her er 3 tips til at få fat i et Vasa-startnummer…

Til sammenligning var der i alt 632 danske langrendsløbere tilmeldt til Vasaloppet 2016, og forventningen er, at tallet ender på nogenlunde det samme til 2017.

Lettere tilmelding for de rutinerede

Dette antal er helt på linje med det tilsvarende tal fra sidste år på samme tid. Men det ligger er til gengæld et stykke under 2015-versionen. Det hænger sammen med, at de svenske arrangører af Vasaloppet forrige år ændrede på tilmeldingsproceduren, så tidligere deltagere med 3 eller flere gennemførte løb bag sig har fortrinsret til tilmeldingen. Og det er denne justering, der er medvirkende til, at der er flere danskere, der har fået startnummer allerede i den indledende ‘svenske’ runde.

Også til ‘Vasa Vinter-veckan’s øvrige løb har der været god søgning. Udover selve Vasaloppet er også Stafetvasan og nyskabelsen Nattvasan begge fuldt bookede, mens der stadig er nogle ledige startnumre tilbage til de to Öppet Spår, der afvikles søndag og mandag i ugen op til Vasaloppet 2017.

Det er Gert Olsen, der på vegne af Danmarks Skiforbund står for administrationen af de danske Vasa-startnumre. Takket være en specialaftale med Vasaloppet råder Danmark i alt over 475 startnumre. De fordeler sig på 250 startnumre, 210 buspladser med startnumre og 15 pladser i den komfortable hotelbus, hvor man overnatter nærmest på startstregen i Sälen.

Tilmeld dig Langrendsguiden.dk’s nyhedsbrev og få tips og tricks til din træning til Vasaloppet!

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*