Kortet med danske rulleskiløb er opdateret

Brug oversigtskortet til at finde rulleskiløb i Danmark
Hvor finder du det nærmeste rulleskiløb i Danmark? Brug kortet eller kalenderen til at finde det rulleskiløb, der passer netop dig!

Hvor er der rulleskiløb i Danmark i løbet af 2017? Langrendsguiden.dk’s store oversigtskort er netop blevet opdateret med de seneste danske rulleskiløb.

 

 

Har du overvejet at deltage i et eller flere af de danske rulleskiløb i løbet af 2017?

 

Så er der faktisk rigtigt mange gode muligheder, som det ser ud for øjeblikket. Langrendsguiden.dk’s oversigtskort over danske rulleskiløb er netop blevet opdateret med de seneste oplysninger om nye løb. Så nu finder du i skrivende stund 20 forskellige løb – både almindelige rulleskiløb, rulleskiskydning og skiathlon. Og mon ikke der kommer et par enkelte flere til hen over sommeren!?

Gå til: Oversigtskortet over danske rulleskiløb…

 

Kongevejsløbet og DM i vente

De første 5 rulleskiløb er allerede blevet afviklet. Heriblandt den traditionelle rulleskiskydning i Faaborg i starten af maj.

 

Højt på rigtigt manges ønskeliste står sikkert Kongevejsløbet i starten af september. I 2016 havde løbet status af seedningsløb til Vasaløbet. Men det er på nuværende tidspunkt ikke blevet offentliggjort endnu, om det kommer til at gøre sig gældende i 2017.

 

Men inden da er der kombinerede danske mesterskaber og Forbundsmesterskaber på rulleski søndag den 18. juni på Flyvestation Værløse med Københavns Skiklub som mangeårig arrangør. Dette løb er et absolut must for alle, der gerne vil prøve at konkurrere på rulleski. Distancen og ruten er meget overkommelig og rammerne er meget uformelle, selvom løbet har DM-status.

 

Du finder kontaktoplysninger og andre vigtige informationer ved at klikke på de enkelte punkter på kortet.